Noget tyder på, at klimaskeptikeren Bjørn Lomborg er ved at skifte synspunkt i sin tilgang til den globale opvarmning. Og dermed ændre i den rådgivning han bombarderer alverdens beslutningstagere med uanset, om de vil have den eller ej. Tilsyneladende vil Lomborg nu prioritere en lidt køligere klode i fremtiden.

Han taler om løsninger på et klimaproblem, mens han før talte mest om andres overdrivelser af det. Er han en omvendt klimaskeptiker? Ja, mener den britiske avis The Guardian. Nej, mener Lomborg. Svaret ligger et sted mellem de to punkter. Fokus er flyttet i retning af at løse klimaproblemer frem for at problematisere deres omfang. Men det handler stadig om prioriteringer via Lomborgs noget rigide cost-benefit-analyser.

I en ny dokumentarfilm, Cool it, og en ny bog, Smart solutions to climate change, peger Lomborg på, at klimaforandringerne kan og bør imødegås via massive investeringer i at udvikle teknologi til formålet. Klimaforandringer »er en af de væsentligste bekymringer, verden står over for«, hedder det i bogen. En pointe, der kan synes en anelse selvmodsigende, når samme Lomborg i årevis har sagt, at det var en af klodens mindre udfordringer. For eksempel i en kronik i Politiken for fire år siden, hvor Lomborg skrev: »vi må droppe vores besættelse af klima og fokusere på at gøre det bedste først«. Og eftersom Lomborgs statsfinansierede Copenhagen Consensus tænketank for seks år siden mente, at »indsatsen over for klimaforandringer er en af verdens mindst presserende« opgaver og »en dårlig investering for menneskeheden«. Det kunne langt bedre betale sig at bruge penge på at vaccinere børn i u-lande. Så fik verden »mest for pengene«, mente Lomborg og hans økonomer.

I filmen får man at vide, at Lomborg som barn ville bygge en vindmølle, at han blev vegetar som 11-årig og at hans mor fik Alzheimers. Og med dette billede af manden, som mange klimaforskere, miljøorganisationsfolk og klimaforkæmpere elsker at hade, spores filmen så ind på sit egentlige emne, klimaforandringerne og hvordan potentielle konsekvenser af dem overdrives. Men altså også, hvordan klimaforandringerne bør imødegås. Filmen blev præsenteret på en festival i Canada denne uge efter sigende under store bifald fra folk, der ikke normalt ville hylde Lomborg.

Men så meget har klimaet heller ikke ændret sig siden 2004. Så det må være Lomborg, der har justeret synspunkt. Nu anerkender han tilsyneladende, at der bør gøres noget for at holde klimaforandringerne nede - ellers giver det jo ingen mening at prioritere.

Men når Lomborg og de især amerikanske økonomer, han hverver til opgaverne, prioriterer, så afhænger udfaldet klart nok af, hvad der er at vælge imellem og hvilke parametre, der bygges ind i en beregning af, hvordan man får mest for pengene. Det lyder som indlysende fornuft at prioritere. I praksis er denne videnskab også usikker, fordi de rette fremtidsparametre er ekstremt variable og svære at fastsætte på forhånd og en masse må vælges fra. Og det påvirker udfaldet.

Men måske kan det nye fokus på problemløsning give ham nye lyttere blandt tidligere modstandere, der mener, han har benægtet konsekvenser af klodens tilstand. Så ender han måske i selskab med USA’s tidligere vicepræsident Al Gore og Bono, som arbejder på at køle kloden og hjælpe verdens fattige. På den måde kan han måske slippe fri af skyggen som en af Bush- og Fogh-æraens leverandør af argumenter for, at klimaforandringerne ikke var et problem, der i praksis var værd at satse ret meget på, og som gav Lomborg’s ideer et højdepunkt i den internationale debat i første omgang. Om de nye udmeldinger så vil gøre kloden køligere er mere usikkert.

God dag, Morten Garly Andersen