Det er efterhånden helt almindeligt at bruge mobilen som GPS til at finde vej, som stedet, vi læser nyheder eller til at dokumentere vores gøren og laden i lyd og billeder. Men mobilen er også ved at vinde indpas som et avanceret overvågningsredskab for videnskaben. For eksempel kan den finde ud af, hvor du er mest lykkelig henne – som du kan læse længere nede i indlægget her.

Et forskerhold fra Cambridge University har udviklet et helt nyt system, så mobilen kan bruges til sociologiske og psykologiske undersøgelser. Og de har fået ret gode resultater med den første test af systemet, som både kan afkode dine følelser og finde ud af, hvor du er henne, når du har dem for derpå at fastslå, hvilket humør du er i.

Ideen er at lave undersøgelser, som ellers typisk foregår ved hjælp af spørgeskemaer eller interviews, som ofte kan give misvisende resultater, fordi man selv rapporterer om sig selv og altså ikke er subjektiv – et kendt problem inden for den type undersøgelser, som giver problemer, når forskere skal analysere data drage konklusioner.

Det råder Cambridge-forskernes system bod på, ser det ud til. De har modificeret en Nokia-telefon en smule. I løbet af en dag optages små bidder af de samtaler deltageren fører. En GPS i telefonen registrerer, hvor vedkommende er henne. Disse informationer analyseres så efterfølgende ved hjælp af systemet, der kan genkende stemmen og dens forskellige følelsesmæssige tilstande. Og så kan det afkodes, om stemmen for eksempel er glad eller trist. Det kombineres med en lyddagbog, som deltageren indtaler på mobilen, mens forsøget står på.

På den måde får forskerne et langt mere nuanceret og præcist billede frem i sådan en undersøgelse. Systemet blev præsenteret på en konference om mobilteknologi på IT-universitetet i København denne uge. Og det er blot et af de nyeste eksempler på, at mobilen er meget, meget mere end et kommunikationsredskab.

I Danmark er der lavet et andet forsøg med mobil-forskning. Et antal cyklisters bevægelsesmønstre gennem Københavns gader bliver fulgt via mobiler, så man på den måde kan fastslå, hvor og hvornår cykeltrafikken er intens, og hvor lang tid det tager at nå frem til forskellige steder i byen. Denne viden skal bruges til at forbedre forholdene for cyklister. I Japan har forskere udviklet et system, hvor mobiler bruges til at advare om jordskælv. Det sker to veje. Dels indsamles og analyseres sms-beskeder, som folk sender, når de mærker en underlig rystelse. På den måde kan jordskælv tid- stedfæstes lidt hurtigere. Desuden sendes advarsler ud til relevante områder via mobilen. På den måde får indbyggerne nogle vigtige ekstra sekunder til nå ud af høje bygninger og andre særligt udsatte steder.

Og hvor er det så, vi er mest lykkelige ifølge det britiske mobilforsøg? Det viser sig, at være derhjemme. Der ser vi i hvert fald ud til at føle os langt bedre tilpas og i bedre humør, end når vi befinder os andre steder. Omring halvdelen af testdeltagerne følte sig generelt i bedre humør, når de var i hjemlige omgivelser. Samtidig følte lidt over halvdelen sig triste i løbet af arbejdsdagen. (Selv sidder jeg faktisk netop i Cambridge længes lidt hjem, mens jeg skriver bloggen her. Men det ved min mobil forhåbentlig ikke noget om.)

Der kan selvfølgelig være mange fejlkilder i den type undersøgelser. For eksempel, kan man jo have været i dårligt humør, mens man sidder i toget og indtaler sin dagbog. Men den slags arbejdes der på at filtrere fra. Og dermed bliver mobilen så småt et mere og mere effektivt og måske lidt skræmmende værktøj, der fortæller os ting, vi dybest set helst ikke altid ønsker at vide for meget om.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken