Velkommen til fremtiden, hvor du kommer til at leve så længe, at du kan ende med at blive en belastning for omgivelserne. Hvor Europa køres ud på et økonomisk og politisk sidespor. Og hvor vi doper os med medicin for fremme præstationerne på jobbet i en verden befolket af alt for veluddannede mennesker.

Lyder det som oplægget til en utopisk/dystopisk fremtidsfilm? Måske. Men faktisk er det nogenlunde billedet, der kan udledes af en ny rapport, som Instituttet for Fremtidsforskning offentliggør på mandag (11/10-2010). Den handler om, hvordan vores verden kan se ud i 2020 beskrevet gennem ti tendenser. De byder på en række tankevækkende og delvis skræmmende bud på fremtiden.

Nu er fremtidsforskning dybest set kvalificerede gæt. Og i rapportens tilfælde også ekstrapolering af trends ud i fremtiden med udgangspunkt i udvalgte videnskabelige artikler. For eksempel nævnes en amerikansk undersøgelse University of California, hvor forskere er kommet med et bud på, hvordan talent kan spores med hjerneskanninger, et felt der er så nyt og en undersøgelse, hvis resultater ikke er solidt reproduceret af andre forskere. Og hvis der foretages fremtidsvurderinger ud fra forskning, der er stor usikkerhed om, så bliver forudsigelserne endnu mere usikre.

Alligevel giver rapporten tankevækkende bud på, hvordan fremtiden kan forme sig. Og en del af instituttets tidligere bud har faktisk givet en rimelig ide om nogle af de ting, der kommer til at ske. For eksempel på klimaområdet, har de tidligere meget godt har ramt nogle tendenser, vi ser i dag.

Vækstlandene Kina, Indien, Rusland og Brasilien kommer til at spille en enorm rolle. De kommer til at sætte den politiske og økonomiske dagsorden. Derfor vil efterspørgslen på varer blive styret mere herfra. Hvilket betyder, at klassiske mærkevarer kan få mindre betydning i fremtiden, og dermed stilles nye krav til virksomheder, der lever af brands – som mange danske netop gør. Europa er ramt af krise og sakker stærkt bagud i konkurrenceevne. Stor gæld, manglende evne til at handle – eksempelvis når der er uro som på Balkan i 1990’erne – og svigtende overblik får Europa til at ligne en taber i det globale spil, mener forskerne. Europas fremtid kan blive at udgøre en slags servicefunktion for de nye økonomier.  Ja EU er “en ynkelig samling ministater, der efterhånden er helt irrelevante for resten af verden”, som dekanen ved University of Singapore udtrykker det i instituttets rapport.

Vi vil måske have alt for veluddannede mennesker, som lever meget længe og som ældre bliver en uproduktiv, belastende gruppe med stor indflydelse alene på grund af antallet. De ældre værdier vil fylde meget mere i samfundet, både politisk, i kulturen og på arbejdspladsen end i dag. Måske opstår der ligefrem konflikter mellem unge og gamle.

Samtidig vil vi kunne blive repareret for sygdomme og manglende evne til at få børn – måske det perfekte barn – i langt højere grad end før. Og som et nyt fænomen, vil doping vinde frem på arbejdspladserne, for at vi kan leve op til alle de krav der stilles om fleksibilitet, kreativitet og generel ydeevne. Et fænomen, der allerede er udbredt blandt en del studerende, som tager betablokkere, der egentlig er en blodtrykssænkende medicin, men som også kan mildne nervøsitet. Nogle benytter sågar ritalin, et koncentrationsfremmede middel, der bruges til behandling af ADHD.

Forskerne forudser i øvrigt også, at det uperfekte menneske vil få sin tid: Mennesket, der ikke længere orker at være i perfekt form, se på perfekt kunst, have en perfekt politisk holdning, være en perfekt borger, være i perfekt form, være den perfekte mor, far, barn, bedsteforælder eller den perfekte brødbager. Om det giver håb i Europa – eller gør os til pjok – må fremtiden vise.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken