I USA behandles en delvis lam patient nu som det første menneske med stamceller udvundet fra mikroskopisk små fostre. Det er en revolutionerende behandling, som har potentiale til at bekæmpe en lang række dødbringende og invaliderende sygdomme. Men samtidig er metoden kontroversiel, fordi den benytter sig af befrugtede æg på et tidligt stadie i fostertilstanden. Vi står altså med et etisk dilemma: skal de små befrugtede æg skånes på bekostning af dødssyge menneskers chance for at få et bedre liv – eller omvendt.

Patienten i USA er lammet af skader på rygmarven. Men det kan måske repareres ved hjælp af stamcellerne. Men det vides ikke endnu, man ved kun, at brugen af stamceller af denne type har haft en vis effekt på mus. Det er biotekfirmaet Geron, der har fået grønt lys af de amerikanske sundhedsmyndigheder til behandlingsforsøget med den lovende metode, som de har brugt knap en mia. kroner på at udvikle. Der er tale om den første kliniske behandling på forsøgsbasis. Behandlingen med stamceller fra fostre – embryonale stamceller – har også potentiale mod blandt andet diabetes, parkinsons og en række hjertesygdomme.

De embryonale stamceller er så tidligt i deres udviklingstilstand, at de kan dele sig og blive sig til en hvilken som helst af kroppens 200 celle-typer. Ideen er så at sætte stamceller ind i rygmarven på den aktuelle patient i USA, hvor de så reparerer de beskadigede celler ved at danne nye eller forbedre de gamle. Det er i hvert fald hvad man håber på. Der findes også stamceller i den voksne krop, men virker typisk kun i de organer, hvor de sidder i forvejen. Og så de skal doneres, mens de embryonale stamceller kan masseproduceres i laboratoriet – De er med andre ord et universalværktøj til reparation af kroppen.

Hvis det amerikanske forsøg viser sig at hjælpe den lamme person, så åbnes op for en behandlingsform, der kan give et bedre og længere liv for millioner af mennesker.

Men hvorfor er der så modstand? For det første er det usikkert, om metoden er så effektiv igen. Dyreforsøg har kun vist begrænsede resultater. Desuden er der er frygt for, at fremmede stamceller i en krop kan fremme kræft.
Men de voldsomste indvendinger kommer fra grupper, ofte religiøse kristne. De er mod brug af embryonale stamceller, fordi de principielt er levende fostre – i form af celler i 4-5 dage gamle befrugtede æg, der er mikroskopisk små. Derfor er det moralsk forkert at bruge dem.

Dilemmaerne vil fylde meget de kommende år, efterhånden som resultaterne af de første menneskebehandlinger ruller ind.  Man kan eksempelvis stille sig spørgsmålet, om man vil beskytte et befrugtet æg ved slet ikke at bringe det til at eksistere – hvilket også ville indebære et farvel til kunstig befrugtning. Eller om man ville ønske en nyfødt med en hjertefejl nogle celler, der i forvejen frembringes på fertilitetsklinikker, og dermed måske udsigten til et rimeligt liv. Det handler især om, hvordan  man sætter grænser og vælger af definere det at tage eller give liv.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken