De humanistiske videnskaber synes altid at slå sig i tøjret, når de evalueres og sammenlignes med andre videnskaber. Især når der ses på deres nytteværdi, og der overvejes justeringer og eventuelle slankninger, som det sker i øjeblikket for at bringe området mere i takt med tiden.

Det er naturligt nok, at man hytter sit eget skind i den slags situationer. Men det fremmer ikke ligefrem udviklingen, når anklagerne flyver gennem luften, og den ene part beskylder den anden for ikke at forstå vigtigheden af netop dens område.

Men hvad er der egentlig galt med at sætte humaniora i et kritisk lys? Sådan som det er sket med årsrapporten for 2009 fra Danmarks Forskningspolitiske Råd, som foreslår justering af en række humanistiske fag, og at der ses mere på rentabiliteten i fagområdet. Rapporten blev skarpt kritiseret  af Humanistisk Forum – en sammenslutning af humanistiske forskere. I en kronisk her i Politiken for nylig såede de blandt andet tvivl om, hvorvidt rådets medlemmer nu også var de rette til at vurdere humaniora, når nu de fleste ikke var humaniora-folk.

Der var også bank til Danmarks Erhvervsforskningsakademi, som for leden pegede på, at humaniora bør udvikle uddannelser i samarbejde med de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fakulteter. Blandt andet fordi sprog i mindre og mindre er grad en selvstændig kompetence, og derfor bør tænkes langt mere ind i andre fag – som eksempelvis ingeniørfaget.

Det fik Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, på banen med en advarsel om, at »Danmark ikke kan leve med, at der skæres for hårdt i de humanistiske fag«.

I forhold til den aktuelle økonomiske krise, synes de justeringer, der overvejes ikke så ekstreme. Og ifølge tal i Forskningsbarometer 2010, som Videnskabsministeriet udgav denne uge, så klarer de humanistiske fag sig faktisk ganske godt: Med 1,2 mia. kr. – 8 pct. af den offentlige forskning i 2008 – er humaniora det mindste af de seks områder – humaniora, samfundsvidenskab, teknisk videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og jordbrugs/veterinærforskning. Men det er ikke så ringe. I en sammenligning af 26 lande fører Østrig og bruger 12 pct. af den offentlige forskningsfinansiering på humaniora. Danmarks 8 pct. giver en niendeplads foran Norge, Finland og Irland.

Sammenlignet med de fem øvrige videnskabsområder, så er det faktisk den næsthøjeste relative placering af de seks fagområder. Kun sundhedsvidenskab ligger højere, og det er jo det områder, der satses allermest på herhjemme. Desuden udklækkes 14 procent af alle de danske ph.d.er på humaniora, kun inden for teknik og sundhed er tallet større.

Humanioraen er selvfølgelig nødvendig. Hvordan skal et moderne samfund ellers holde sammen på viden og identitet i nutid, fortid og fremtid. Men nytænkning er bedre end vanetænkning, og en renæssance, hvor teknik/natur og sundhedsvidenskab eventuelt kunne få et lidt mere humanistisk touch – ville kun blive et fælles gode for samfundet. Og det ville blive endnu bedre hvis denne bestøvning også kunne gå den modsatte vej.

God dag, Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken